I danskundervisningen vil helt sikkert møde appelformer, men hvad betyder en appelform?
En appelformer, hvilken form for appeldu bruger i din argumentation til modtageren. Altså hvordan APPELERER du til din modtager – på hvilken måde.
Appelformerne i stikordsform
- Etos: Troværdighed, tillid, ekspertise, erfaringer.
- Logos: Fornuft, logik, rationelle argumenter, saglighed, dokumentation, fakta.
- Patos: Følelser, passion, emotionelle virkemidler.
Hvad er etos?
Etos handler om troværdighed i forhold til afsenderen som person. Det er meget svært at overbevise nogen om noget, hvis de ikke har tillid til afsenderen. Denne appelform kan opdeles i tre dele, der på hver deres måde har at gøre med det indtryk, afsenderen gør på modtageren:
- Menneskelige egenskaber (dyd, moral)
- Dømmekraft/sund fornuft
- Velvilje overfor modtageren/imødekommenhed
Her er altså fokus på afsenderens person, på afsenderens integritet og ekspertise. Og det er vigtigt at notere sig, at tillid ikke opnås, medmindre alle tre delelementer opfattes positivt af modtageren. Opleves en person fx som uhæderlig, er det nærliggende at tage afstand fra det, han eller hun siger, selvom de enkelte argumenter er sunde og fornuftige.
En afsender kan ”låne” af andres troværdighed. Det er det, man gør, når man fx henviser til andre, der opfattes som troværdige, fx eksperter.
Hvad er logos?
En afsender, der benytter sig af logos som appelform, appellerer til modtagerens fornuft. Argumentationen vil bestræbe sig på at anvende logiske og rationelle argumenter. En måde at gøre det på er at dokumentere sine påstande, fx vha. statistikker, videnskabelige undersøgelser og andre former for data og fakta.
Hvad er patos?
Patos handler om følelser. Afsenderen forsøger at overbevise modtageren ved at vække følelser – det kan være negative følelser som afsky, sorg og frygt eller positive følelser som sympati, håb og stolthed. Denne emotionelle strategi benytter sig typisk af værdiladede ord og detaljerede beskrivelser. Er der tale om en mundtlig argumentation, betyder måden, der argumenteres på, også noget: tonelejet, kropssproget, energien i fremførelsen.