Et neksus består af et udsagnsled (verballed) og et grundled (subjekt), der hører sammen med udsagnsleddet. Mange kender også denne regel ved at skulle sætte kryds og bolle.
Der kan maksimalt være ét neksus i én hovedsætning eller ledsætning, og det er netop her kommaet kommer ind i billedet – for at adskille flere neksus. Du kan tænke det sådan, at neksus ikke kan lide at stå sammen med andre neksus, og de er derfor nødt til at blive adskilt af et komma.
Og det kan se sådan her ud i en sætning:
- Hun kører på sin cykel, når solen skinner.
- Hun kører på sin cykel, når solen skinner.
I ovenstående eksempel er der altså to neksus: hun+kører og solen+skinner, og derfor skal der være et komma imellem dem. Med denne vigtige regel på plads er det nu tid til at kigge på, hvordan bestemte ord kan indikere, hvor der kan sættes komma mellem to neksus.